Italiensk populisme

Prekariat og populisme i Italien –
forstå hvorfor den økonomiske krise er en politisk vindersag

Tid: Mandag d. 10. december kl. 18:30-20:00

Sted: Søndre Campus 24.2.11

Tilmelding nødvendig – tilmelding@ italienskkandidatforening.dk

20 kroner for medlemmer af Italiensk Kandidatforening – 40 kr. for gæster. Der vil være vin og snacks under arrangementet.

Italiensk politik er særligt interessant at se på, hvis man vil forstå populisme. Efter en periode med stigende korruption i firserne, oplevede Italien i starthalvfemserne et totalt politisk kollaps. Siden da har italiensk politik været præget og til tider domineret af aktører med det til fælles, at de alle er blevet betragtet som populistiske.

Med fokus på økonomisk krise og to euroskeptiske regeringspartier (Femstjernebevægelsen og Lega) vil Italiensk Kandidatforening gerne invitere til en foredragsaften om italiensk populisme og mulige implikationer for det italienske demokrati.

To af fagets egne kandidater vil bringe et overblik over de politiske strømninger og populistiske tendenser i det sydeuropæiske, og tage os nærmere en forståelse af, hvordan en økonomisk krise er brændstof for populistiske politikere.

Program

  • 18:30 Introduktion ved formand Bjørn Wessel-Tolvig
  • 18:40 – 19:10 Økonomisk tilbagegang og politisk fremgang – forstå hvorfor den økonomiske krise er en politisk vindersag. cand.mag. Italiensk William Schou.
  • 19:15 – 19:45 To euroskeptiske regeringspartier: Femstjernebevægelsen og Lega. Italiensk politiks populistiske drejning. Ph.d.-studerende på italiensk Simon Cecchin Birk.

Biografier

  • William Schou, kandidat i Italiensk fra Københavns Universitet (2016) og skribent på Magasinet Europa, har et særligt fokus på det politiske liv i Italien. William flyttede som barn med sin familie til Rom og startede her sin italienske forbindelse. Siden har han boet, studeret og arbejdet i Italien i flere omgange.
  • Simon Cecchin Birk er Ph.D.-stipendiat ved Københavns Universitet, hvor han forsker i populisme i Italien siden halvfemserne. Han er desuden politisk redaktør på Magasinet Europa.
Beppe Grillo rider på en bølge af succes. © Giorgio Benvenuti
Beppe Grillo rider på en bølge af succes. © Giorgio Benvenuti

Tid: Mandag d. 10. december kl. 18:30-20:00

Sted: Søndre Campus 24.2.11

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *